Stor udrykning: Frygt for fare efter gasudslip

Politi og beredskab rykkede stort ud, da der var fare for et større gasudslip.

Offentliggjort Sidst opdateret

Gas er brændbart og kan skabe nogle voldsomme katastrofer. Så galt gik det heldigvis ikke på Kirkevej i Dragør torsdag eftermiddag, da et anlægsarbejde pludselig måtte standses.

Ifølge Michael Andersen, vagtchef Københavns Politi, måtte anmeldelsen tages alvorligt, så både Hovedstadens Beredskab og politiet rykkede talstærkt ud og etablerede hurtigt en sikkerhedszone.

– Heldigvis viste det sig, at gasledningen i jorden ikke var gravet over, der var boret et hul i den, så det er ret udramatisk, siger han.

Afspærringen er ophævet, og ingen er kommet til skade.

– Der er lukket for gassen, det blev der hurtigt, men man skal nu alligevel lade være med at hoppe ned i selve hullet, siger Andersen.

Powered by Labrador CMS