Stor sejr til Britta Nielsen

Britta Nielsen må alligevel beholde sin pension

Britta Nielsen må alligevel beholde sin pension(Foto: Siphiwe Sibeko/Ritzau Scanpix)
(Foto: Siphiwe Sibeko/Ritzau Scanpix)

Offentliggjort Sidst opdateret

Svindeldømte Britta Nielsen får alligevel ikke beslaglagt sin pension, sådan som Københavns Byret ellers havde besluttet.

Det har Østre Landsret i dag slået fast i en kendelse, skriver Ekstra Bladet, der har fået indblik i kendelsen.

Britta Nielsen blev i februar 2020 idømt seks et halvt års fængsel for svindel for 117 millioner kroner i Socialstyrelsen. Svindlen foregik gennem 25 år, hvor hun overførte penge til sig selv.

Hun valgte at modtage dommen i byretten, og anklagemyndigheden valgte ligeledes ikke at anke.

Ekstra Bladet har talt med Britta Nielsens advokat, Jan Schneider, efter onsdagens kendelse om, at hun må beholde pensionen.

– Helt overordnet må man konstatere at jeg og Britta vandt og SØIK tabte det juridiske slagsmål, siger advokaten til Ekstra Bladet.

Powered by Labrador CMS