Annonce
Stor overraskelse: Axelsen er færdig
H.S. Prannoy var på toppen, da han meget overraskende eliminerede Viktor Axelsen ved VM i badminton
Viktor Axelsen er færdig ved VM i badminton, der afvikles i Royal Arena i København.
Fredag aften tabte den danske verdensstjerne meget overraskende 21-13, 15-21, 16-21 til en velspillende H.S. Prannoy fra Indien i sin kvartfinale.
Axelsen virkede til at have styr på kampen i første sæt, men i andet og tredje sæt var danskeren et stykke fra sit bedste niveau, og det var langt fra nok mod verdens nummer ni.