Stor Mobilepay-ændring kan være på vej
Drejer sig potentielt kun om få måneder, før den træder i kraft.
Mobilepay vokser og vokser. Faktisk overføres der så mange digitale penge med den populære tjeneste, at der hvert sekund sker 10 overførsler døgnet rundt.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Nu kan en stor ændring være på vej for danske brugere af app’en, som Danske Bank lancerede i 2013 og har modstået alle former for konkurrence. Det skriver Børsen ifølge BT.
I september 2019 gik Mobilepay sammen med seks øvrige europæiske tjenester, der har samme funktion, og dannede organisationen European Mobile Payment System Association (EMPSA), der tilsammen har 25 millioner brugere.
Formålet er, at det fremadrettet skal være muligt at foretage grænseoverskridende mobilbetalinger. På den måde skal det både blive nemmere at servicere kunder på tværs af grænser.
– Når vi først er blevet enige om reglerne, så drejer det sig om få måneder, før vi er oppe og køre, fortæller Claus Bunkenborg, Mobilepays nye topchef til avisen, skriver BT.
Arbejdsgrupper i EMPSA er allerede nu ved at koordinere indsatsen.