Stor ledighed blandt disse flygtninge i Danmark

Citathistorie: Kristeligt Dagblad.

Lars Løkke Rasmussen (V) talte i mol:

– Hvis ikke det lykkes os at få de mennesker, der kommer i dramatisk antal, i arbejde i større omfang end historisk, vil det knække vores sammenhængskraft i alle dimensioner.

Det var i februar 2016, og statsministeren, der som andre forgængere i sit embede ikke strøg om sig med interviews, så ud til at ville tone rent flag med sin udmelding, der landede på forsiden af Berlingske.

Det var alvor, det her.

Europas porøse ydre grænser var brudt sammen, og den syriske borgerkrig var sommeren 2015 kommet til Danmark i skikkelse af vandrende menneskemængder på E45- og E47-motorvejene.

I dag, fem år efter, at Danmark i 2015 tog imod over 21.300 asylansøgere i det, der skulle vise sig at blive den største flygtningetilstrømning siden Anden Verdenskrig, tegner en ny rapport ifølge flere eksperter et dystert billede af integrationen af syriske flygtninge.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, har for Kristeligt Dagblad lavet en rapport over 2015-flygtningenes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den viser, at det, der ifølge Lars Løkke Rasmussen ville ”knække vores sammenhængskraft”, kan være på vej til at blive til virkelighed.

Klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet

Ifølge rapporten var 17 procent af de syriske kvinder, der kom til Danmark i 2015, i januar 2020 i ustøttet beskæftigelse. Blandt de syriske mænd er tallet 54 procent.

Dermed klarer syrerne sig markant dårligere på arbejdsmarkedet end andre nationaliteter, eksempelvis eritreere og afghanere, der kom til landet samme år.

Syrerne var med over 8600 asylansøgere samtidig med afstand den største flygtningegruppe i 2015.

– Jeg er overrasket. I 2015 bar den offentlige debat præg af, at syrerne var relativt lette at integrere og få i arbejde, fordi mange havde en god uddannelse med i rygsækken. I dag kan vi se, at den historie ikke holdt vand, siger Rasmus Brygger.

– Vi står over for en stor udfordring. Når kun halvdelen af mændene og meget få af kvinderne er i arbejde efter fem år, så er det meget langt fra at kunne kaldes integra­tion. Særligt tallene for kvinder er bekymrende. Jobtal for flygtninge har historisk været meget blandede alt efter na­tionaliteten og Danmarks økonomiske situation. Men den her gruppe syriske flygtninge lader til at være blandt dem, der har allerdårligst beskæftigelsesresultater, siger han.

-En fiasko

Udlændinge- og integra­tionsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det ”en fiasko”, at de syriske flygtninge ikke i højere grad er i arbejde.

– I de seneste fem år har vi skabt en integrationspukkel, som vi i mange, mange år vil få udfordringer med. Det blev ikke sådan, at indvandringen fra 2015 var noget kvalitativt nyt. Vi står desværre med de samme problemer, som vi altid har gjort, siger han.

I november 2014 fortalte en række ledere af landets asylcentre i en artikel i Morgenavisen Jylland-Posten ellers, at syrerne adskilte sig markant fra andre ikke-vestlige indvandrere.

De var powerflygtninge – bedre uddannet og parate til at lande på det danske jobmarked i fuld fart med hjulene slået ned, lød det.

Manu Sareen, daværende radikal integra­tionsminister, var da også ”godt klar over, at mange syrere er veluddannede,” sagde han til Ritzau og talte om, at gruppen hurtigt skulle kompetenceafklares for at komme i arbejde.

Den nye rapport fra Danmarks Videnscenter for Integration punkterer den fortælling.

Lavt danskniveau

Næsten 40 procent af de syrere, der kom til Danmark under flygtningekrisen, har måttet modtage danskundervisning på samme niveau, som man giver til analfabeter.

Det lave uddannelsesniveau har ifølge Rasmus Brygger afgørende betydning for, at syrerne klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet end andre flygtninge fra 2015.

• Kræver svar: Hvem skal betale ekstra-regning?
• Hvad ser du af porno? Ansøger krænket af samtale

Eksempelvis er flygtninge fra Eritrea i langt højere grad i arbejde – 72 procent af mændene, 37 procent af kvinderne – blandt andet
fordi de ifølge rapporten er bedre til sprog end syrerne.

Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwool Fonden, kalder på baggrund af de nye jobtal syrernes beskæftigelsesfrekvens for ”meget lav.”

– Beskæftigelsen øges ret kraftigt i de første år og topper efter syv-otte år. De her tal bliver måske lidt bedre – men at vurdere ud fra tidligere erfaringer er vi meget tæt på toppunktet. Jeg har svært ved at få øje på, hvad der skulle vende udviklingen. Det ser meget, meget vanskeligt ud, siger han.