Annonce
Stor kommune slukker mere lys
Med mandagens beslutning er der lagt op til, at man blandt andet slukker lyset i 25 parker og grønne arealer i nattetimerne
Citathistorie: TV2 LORRY
Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune er mandag eftermiddag blevet enige om at slukke lyset om natten flere steder i byen.
Det oplyser udvalgsmedlem Knud Holt Nielsen (EL) til TV 2 Lorry.
Annonce
Med beslutningen har man lagt op til, at lyset bliver slukket i 25 parker og grønne arealer i tidsrummet fra midnat til klokken fem om morgenen.
45 andre steder
Derudover ønsker man at droppe facadebelysningen 45 andre steder i byen i samme tidsrum, og generelt at sænke gadebelysningen med ti procent alle steder undtagen ved supercykelstier.
Annonce
Teknik- og Miljøudvalget skal nu i dialog med Københavns Politi finde ud af, hvilke områder der helt specifikt skal slukkes, oplyser Knud Holt Nielsen.