Stor forskel: Vidste du dette om æg?
Der er stor forskel på, hvordan hønsene, der lægger dine æg, har haft det.
Du tager sikkert per automatik enten skrabe-, frilands eller økologiske æg, når du handler – eller den af varianterne, der lige er på tilbud.
Men det er nemt at komme i tvivl om, hvad forskellen egentlig er. Få overblikket her.
1) Skrabeæg
I takt med at buræggene er blevet udfaset, er andelen af skrabeæg steget betydeligt. I 2010 var andelen kun 19 procent – og andelen af buræg 42 procent.
I dag er 44 procent af de æg, Coops butikker sælger, skrabeæg, viser tal fra Coop Analyse.
Skrabeæggene kommer fra høns i stalde, hvor mindst en tredjedel af gulvet skal være dækket af strøelse som sand og halm.
De går i store flokke på op mod 10.000 høns, og de skal have adgang til reder og siddepinde, men kan ikke komme udenfor.
– Skrabeæggene har været udskældt for dyrevelfærden, og i nogles mening er de ikke bedre end buræggene, siger Pernille Fraas Johnsen, som er chefkonsulent for landbrugsdyr & fjerkræ hos Dyrenes Beskyttelse.
– Men det er svært at gøre op, hvad der er dyrevelfærd, tilføjer hun.
Der må være ni høns per kvadratmeter indendørs.
2) Frilandsæg
Hos Dyrenes Beskyttelse anbefaler de, at du prioriterer de produkter, hvor dyrene har adgang til at komme ud af staldene. Det kan være fritgående eller økologiske.
45 procent af de æg, der bliver solgt hos Coop, er økologiske, mens 11 procent er fra fritgående høns.
– Man kan med god samvittighed vælge æg fra de fritgående høns, vurderer Pernille Fraas Johnsen.
Frilandshønsene har nogenlunde samme forhold som skrabehønsene i de indendørs arealer. Også her må der være ni høns per kvadratmeter.
Til gengæld skal de have adgang til en udendørs hønsegård, og her skal de hver have mindst fire kvadratmeter at bevæge sig på.
3) Økologiske æg
De økologiske høns skal på samme måde have adgang til udeareal, og indendørs må der højst være seks høns per kvadratmeter. Der er også krav til dagslys i stalden, så hønsene får en naturlig døgnrytme.
Økologiske høns får økologisk foder. De skal også have adgang til grovfoder, og så er der som de eneste regler for, at de ikke må få genmodificeret foder også kaldet GMO.
Der er ikke påvist farer ved genmodificeret foder, og derfor er det heller ikke noget, Forbrugerrådet Tænk vil anbefale eller fraråde.
– Men vi mener, at forbrugeren skal have et valg. Så vores holdning er, at det burde blive mærket, siger Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk og fortsætter:
– Det er ikke som sådan noget sundhedsmæssigt problem. Men der kan være miljømæssige eller etiske grunde til, at man ikke synes, det skal bruges i fødevareproduktionen.
I galleriet ovenfor kan du blive klogere på myter om æg, der ikke holder vand.