Stor færdselskontrol hele ugen på disse udvalgte steder
Politiet sætter i uge to målrettet ind over hele landet.
Færdselskontrol i uge to 2018 vil – som i 2017 – fokusere på vejene omkring skolerne.
I uge to vil alle landets politikredse gennemføre færdselskontrol på skolevejene. Det skal gøre vejene mere sikre og være med til at forebygge at børn og unge kommer til skade, når de går eller cykler til og fra skole.
Det oplyser flere politikredse, Rådet for Sikker Trafik og Rigspolitiet i pressemeddelelser.
– Netop nu hvor det er mørkt, og sigtbarheden er dårlig i morgen og eftermiddagstimerne, er det ekstra vigtigt at være opmærksom og overholde fartgrænserne. Derfor gennemfører vi kontroller på skolevejene i den kommende uge for at passe på skolebørnene, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i meddelelsen.
Der køres for stærkt på mange skoleveje, hvilket skaber utryghed og farlige situationer for de mange børn, der færdes på vejene.
Kontrol hele ugen
Derfor sætter politiet ind med en landsdækkende kontrol på landets skoleveje fra mandag 8. til og med fredag 12. januar.
– Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Vi stopper desværre alt for mange bilister, der har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn. Rigtig mange af bilisterne kører også for stærkt, og for høj fart er involveret i mange trafikulykker. Netop nu hvor det er mørkt, og sigtbarheden er dårlig i morgen og eftermiddagstimerne, er det ekstra vigtigt at være opmærksom og overholde fartgrænserne. Derfor gennemfører vi kontroller på skolevejene i den kommende uge for at passe på skolebørnene, oplyser Erik Terp Jensen.
Midt- og Vestsjællands Politi
– Det skal være sikkert for børn og unge at komme til og fra skole, og desværre ser vi en del – også forældre, som kører for hurtigt, ikke får spændt barnet fast eller ser stort på skolepatruljernes anvisninger, siger politikommissær Kim Madsen, leder af Københavns Vestegns Politis færdselsafdeling.
Også børnene tjekkes
Under kontrollerne vil politiet også holde øje med om de cyklende skolebørn overholder færdselsreglerne og passer på sig selv i trafikken. Politiet vil for eksempel tjekke om børnene taler i håndholdt mobil, mens de cykler, har husket cykellygterne og om de går eller cykler over for rødt.
Kim Madsen opfordrer derfor forældre til, at man bruger lejligheden til at få set børnenes cykel efter, får sat lys på, og taler med dem om trafik og sikkerhed:
Køres der for hurtigt på skolevejen?. Har børnene husket lys på cyklen, taler barnet i mobiltelefon under cykelturen, overholdes færdselsreglerne generelt på skolevejene? Politiet kontrollere skolevejene fra i morgen tidlig og hele næste uge #politidk pic.twitter.com/XpyEIbVVfJ
— Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (@SSJ_LFPoliti) January 7, 2018
– Bilisternes adfærd vil få vores opmærksomhed, men fortæl gerne børnene, at det er vigtigt for deres egen sikkerhed, at de kun går over for grønt, ser sig godt for, har lys på cyklen, ikke taler i håndholdt mobiltelefon i trafikken og i det hele taget passer på sig selv i trafikken, siger færdselslederen.
I sidste ende virker fokus dog først og fremmest at være på, at få bilisterne til at overholde loven, når de kører forbi de danske skoler.
– Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Vi stopper desværre alt for mange bilister, der har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn. Rigtig mange af bilisterne kører også for stærkt, og for høj fart er involveret i mange trafikulykker, siger Erik Terp Jensen i pressemeddelelsen.
4400 bilister snuppet i kontrol
Da politiet i samme periode i januar 2017 kontrollerede trafikanterne på skolevejene, blev knap 4400 bilister sigtet for at køre for stærkt.
Tal fra vejdirektoratet viser, at 10 gange så mange 16-årige kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken som 6-årige.