Stor eftersøgning efter flere savnede

I weekenden har Missing People eftersøgt både Pavia Hamann og Steffen Dam Jensen. De er blot to ud af flere savnede i det østjyske.

Der var fuldt hus i weekenden, da Missing People arrangerede eftersøgning af den 47-årige Pavia Hamann. Se flere billeder af indsatsen og de mange efterlyste i Østjyllands Politi. Foto: Øxenholt Foto
Der var fuldt hus i weekenden, da Missing People arrangerede eftersøgning af den 47-årige Pavia Hamann. Se flere billeder af indsatsen og de mange efterlyste i Østjyllands Politi. Foto: Øxenholt Foto
Offentliggjort Sidst opdateret

Trods nye indsatser i weekenden er der stadig samme antal savnede personer i Østjyllands Politis kreds. Hverken 47-årige Pavia Hamann eller 27-årige Steffen Dam Jensen blev fundet. Desuden er tre andre i øjeblikket forsvundet.

Søndag var Missing People bagmænd til en stor eftersøgning af den 47-årige Pavia Hamann, hvis seneste livstegn udspringer fra Virringmark ved Fausing. Her efter har han bevæget sig mod Auning og Mørke, men sporet ender blindt.

Politiet har flere gange med helikopter og hunde søgt efter den 47-årige, men det har altså ikke givet noget resultat. Derfor er det offentliges muligheder ved at være udtømt, og over for Newsbreak.dk har Østjyllands Politi flere gange bedt om at viderebringe opfordringen til, at offentligheder holder øje med manden.

Med droner og mennesker forsøgte Missing People så søndag at finde den savnede mand, og med udgangspunkt i Fausing Forsamlingshus var en række danskere mødt op for at hjælpe. På Facebook skriver organisationen dog, at Pavia Hamann ikke blev fundet. Østjyllands Politi har heller ikke offentliggjort nyt i efterlysningen.

Ved firetiden natten til søndag den 10. udskrev den 47-årige Pavia Hamann fra Ebeltoft sig selv fra Regionshospitalet i Randers, og en halv time senere kontaktede han telefonisk sin far, hvor han forklarede, at han befandt sig på en mark.

Powered by Labrador CMS