Stor dansk kæde sat til salg

Har tilknytning til Rusland

Det er SportMaster, der nu er sat til salg.
Det er SportMaster, der nu er sat til salg.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske kæde Sportmaster er sat til salg.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

Sportmaster Danmark har siden 2019 været ejet af et selskab i Singapore, som ejes af ukrainskfødte russere med aktuel adresse i Schweiz.

Finans skriver, at ejernes beslutning om at sætte kæden til salg har baggrund i den russiske invasion af Ukraine og det vestlige pres på Rusland.

Har været i modvind

Sportmaster har allerede været bragt i modvind på sociale medier på grund af ejerskabet med klare tråde til Rusland.

Mandag er det så blevet offentliggjort internt i det danske selskab, at kæden er sat til salg af ejeren.

Det glæder Andreas Holm, administrerende direktør for Sportmaster Danmark.

- De seneste ugers udvikling har sat en ny dagsorden for ejerskabsforhold.

- Jeg ser salget som både en god og en forretningsmæssig rigtig beslutning. I den internationale krise kan Sportmaster Danmark bedst videreføres i et andet setup.

- Det er rettidig omhu for sælgers investering og for Sportmaster Danmark, siger Andreas Holm til Finans.

Mere end 70 butikker

Det er ikke lykkedes Finans at få en kommentar fra den nuværende ejer til beslutningen om at sælge den danske kæde.

Ifølge Sportmasters hjemmeside har kæden mere end 70 butikker i Danmark.

Powered by Labrador CMS