Stor aktion: Politiet vil ikke gå i detaljer

En stor øvelse skal træne politiet. Men politiet vil ikke gå i detaljer med, hvad der skal ske.

Politiet gør klar til en stor aktion. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

I dag vil man opleve, at politiet er massivt til stede i byen Brønderslev i Nordjylland. Der vil være et større opbud af politifolk, redder og militærfolk. Herudover vil der være en del udrykningskøretøjer.

– Der er som sagt kun tale om en øvelse. Vi beklager de ulemper, det kan give, og vi beder om borgernes forståelse. Det er nemlig vigtigt for vores arbejde, at vi hele tiden øver og holder vores færdigheder skarpe, siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Anders Uhrskov, der er overordnet ansvarlig for øvelsen i en pressemeddelelse.

Der kan være mindre forstyrrelser af trafikken i Brønderslev by, men der vil blive etableret omkørsler, så trafikken vil blive mindst mulig påvirket, oplyser politiet. Af hensyn til øvelsesdeltagernes læring kan politiet ikke i detaljer forud for øvelsen forklare om øvelsens konkrete indhold.

– Men overordnet kan vi sige, at vi skal afprøve og vurdere hele vores beredskabs samlede indsats ved større ulykker. Målet er, at vi vedligeholder vores kompetencer og også får identificeret steder, hvor vi kan gøre det bedre, forklarer vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

Man skal som borger ikke blive bekymret, hvis man pludselig ser en større opbud af uniformerede folk og hører og ser udrykningskøretøjer i Brønderslev. Øvelsen forventes at blive afsluttet i løbet af aftenen.

 

Powered by Labrador CMS