Støjbjerg undrer sig: Sådan kan man få asyl i Danmark
En del asylansøgere har fået en afvist sag genoptaget, efter at de er konverteret.
Den kristne vækkelse blandt asylsøgere kan nu for alvor mærkes i landets øverste organ i asylsager, Flygtningenævnet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.
Nævnet har i år haft 169 sager, hvor ansøgeren som såkaldt asylmotiv har angivet at være konverteret fra islam til kristendommen. Det er næsten lige så mange som de foregående tre år til sammen. I alt 73 personer – eller 43 pct. – fik en opholdstilladelse, mens yderligere tre af sagerne skulle gå om i Udlændingestyrelsen.
En del af ansøgerne er afviste asylsøgere, der har fået genoptaget deres sager, fordi de er blevet døbt. Nogle af dem kommer fra det omstridte Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland. Her er 28 udlændinge alene i år blevet døbt i den lokale kirke.
Præst kritiserer kirken
Christian Langballe, der selv er præst og kirkeordfører for Dansk Folkeparti, er kritisk over for, at præster døber ikke mindst afviste asylsøgere. Der er en risiko for, at kirken bliver misbrugt i et sidste desperat forsøg på at få lov til at blive i Danmark, mener han.
Udlændingeminister Inger Støjberg (V) siger, at hun undrer sig over, at så mange “pludselig finder Gud og tilsyneladende oplever en form for vækkelse”.
Det er ikke mindst iranere, der bliver døbt. Da man kan blive straffet for at konvertere fra islam til kristendom i bl.a. Iran, kan asylsøgere angive risikoen for forfølgelse som asylmotiv. Hvis deres forklaring om årsagen til at blive døbt er troværdig og sammenhængende, får de som udgangspunkt asyl.
Kirkeminister Mette Bock (LA) vil ikke blande sig:
– Jeg har meget svært ved at se, hvordan en præst skulle kunne finde en teologisk begrundelse for efter oplæring og grundige samtaler at afvise et myndigt menneske, der ønsker at blive døbt, siger hun til Jyllands-Posten.