Stod i flammer i timevis
Det har været et stort arbejde for brandvæsnet at få slukket flammerne på værkstedet i Farum, som er brændt helt ned
Se flere fotos i billedgalleriet herover
Politi og brandvæsen fra Frederiksborg Brand og Redning rykkende torsdag aften ud til en voldsom brand i et autoværksted i Farum. De modtog alarmen klokken 22.51. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Autoværkstedet ligger på Hvedeparken, som er et industrikvarter.
– Det har brændt voldsomt, og autoværkstedet er nu helt brændt ned, fortæller vagtchef Daniel Cunneely hos Nordsjællands Politi til Newsbreak.dk.
– Det har været et stort slukningsarbejde, som har stået på hele natten, og som stadigvæk er i gang. Brandvæsnet er i gang med efterslukning på stedet, fortsætter han.
Ingen tilskadekomne
Ingen personer er kommet til skade, oplyser vagtchefen.
Området omkring Frederiksborgvej og Paltholmvej har været spærret som følge af branden.
Brandårsagen kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der skal foretages undersøgelser.
Se flere fotos i billedgalleriet herover