Annonce
Stjernespiller opereret i hjernen
OL-sølvvinderen Carsten Mogensen er blevet opereret for en udposning på en blodåre i hjernen.
Den danske badmintonstjerne Carsten Mogensen er blevet opereret i hjernen, efter at han torsdag eftermiddag faldt om på sit hotelværelse under hold-EM i den russiske by Kazan.
Mogensen, der sammen med Mathias Boe vandt OL-sølv i herredouble for fire år siden, fik på hospitalet konstateret en såkaldt aneurisme i hjernen.
– Det vil sige en slags udposning på en blodåre, og det er tilsyneladende noget, han er født med. Den er så bristet, så der er løbet blod ud i hjernen.
Annonce
– Det er det, der har forårsaget, at han faldt om, og at han havde en fantastisk hovedpine, siger sportschef i Badminton Danmark, Finn Trærup, til TV 2 Sport.
Annonce
/ritzau/