Stjernens danske kæreste har født
Parret er blevet forældre for anden gang
I al hemmelighed har 'Ringenes Herre'-stjernen Elijah Wood og hans danske kæreste, produceren Mette-Marie Kongsved, fået en datter.
Hun kom til verden sidste år, afslører skuespilleren over for The Wall Street Journal.
– Vi har en søn på tre år og en datter på 14 måneder, og hun vækker os ret tidligt. Jeg kan godt lide at stå tidligt op, jeg kan godt lide at komme i gang med dagen, lyder det.
Et privat par
Parret lærte efter sigende hinanden at kende i 2017, da de begge arbejdede på filmen 'I Don’t Feel at Home in This World Anymore'.
Stjerneskuespilleren og danskeren, som er kendt for at være et privat par, ventede også med at afsløre fødslen af deres første barn.
Sønnen ankom i 2019, men Elijah Wood delte først den lykkelige nyhed med offentligheden i 2020.