Stjerneangriber forlænger med City
Den argentinske angriber Sergio Agüero forlænger med Manchester City indtil sommeren 2019.
Argentineren Sergio Agüero fortsætter hos mesterklubben Manchester City i yderligere fem år, så kontrakten løber til sommeren 2019.
Det meddeler klubben på sin hjemmeside torsdag aften.
Dermed lukker angriberen ned for rygterne om, at han skal tilbage til Spanien, hvor han foldede sig ud for Atlético Madrid fra 2006 til 2011.
– Efter hver sæson går rygterne på, at jeg skal tilbage til Spanien. Der har altid været disse spekulationer, men dem bruger jeg ikke tid på.
– Fansne kan tage det roligt. Jeg bliver her, indtil min kontrakt udløber, siger Agüero til klubbens hjemmeside.
Han har været med til at vinde mesterskabet med klubben to af de seneste tre sæsoner, og begge gange har den argentinske landsholdsspiller været en habil målscorer.
City indleder den nye sæson ude mod Newcastle på søndag.
/ritzau/