Stjerne ramt af hudkræft
Den tyske stjernemålmand Manuel Neuer deler den chokerende nyhed på Instagram
Den tyske storklub FC Bayern Münchens 36-årige stjerne-målvogter Manuel Neuer afslører i et video-opslag på Instagram, at han gennem en periode har kæmpe mod hudkræft.
- Jeg er blevet opereret tre gange, siger han blandt andet i videoen.
Satte gang i rygter
Manuel Neuer missede dele af sæsonen sidste år, og blev dengang også af flere omgange spottet med plastre i ansigtet, hvilket ifølge Bild satte gang i hudkræft-rygter.
Og med god grund, viser det sig således nu.
Afsløringen kommer i forbindelse med, at Manuel Neuer sammen med sin landsmand, tennisstjernen Angelique Kerber, netop har lanceret en ny hudplejeserie.
Vil skabe opmærksomhed
Der er tale om produkter, der er udviklet i samarbejde med Paedi Protect AG, der blandt andet er eksperter i produkter, der beskytter mod solens skadelige stråler.
Konceptet er naturligvis at sælge produkterne, mens samtidig at skærpe opmærksomhed på at beskytte sig mod solen, når man opholder sig meget ude i det fri.