Stjerne overfaldet i sin bil
Robert Lewandowski frarøvet sit svinedyre armbåndsur
Den polske fodboldstjerne Robert Lewandowski, der netop er skiftet fra den tyske storklub Bayern München til ikoniske FC Barcelona, har været udsat for en aldeles grim oplevelse her i den spæde start af sit spanske eventyr.
Det skriver det tyske Bild.
Overfaldet af tre mænd
Torsdag, mens stjernen sad i sin bil og skrev autografer til begejstrede fans, blev døren til bilen pludselig revet op, og han blev overfaldet af tre mænd, der havde held til at flå et svinedyrt ur af hans håndled, inden de stak af.
Robert Lewandowski optog i første omgang selv forfølgelsen af dem, inden han valgte at alamere politiet, som hurtigt lokaliserede og fik anholdt de tre gerningsmænd.
Slap uden skrammer
Uret, der angiveligt har en værdi af 75.000 euro, det svarer til lige knap 660.000 kroner, blev efterfølgende fundet i en have.
Robert Lewandowski slap heldigvis fra episoden uden skrammer og kunne senere samme dag træne sammen med sine holdkammerater helt som planlagt.