Stjerne-guitarist har fået parkinsons: Nu forlader bandet ham
Han understreger dog, at han ikke forlader bandet.
I marts skal Judas Priest på turne.
Denne gang bliver det dog uden bandets guitarist Glenn Tipton. Den 70-årige heavy-rocker melder fra på grund af en diagnose: Han har fået parkinsons.
Det skriver New York Daily News.
Den sygdom kan blandt andet give langsomme bevægelser og rysten.
Diagnosen fik guitaristen allerede for 10 år siden.
– Han havde forstadierne til parkinsons. Fra da til for nylig har han levet helt normalt som den fantastiske heavy metal-guitarist, han er, udtaler bandet i en pressemeddelelse.
Bandet består udover af Glenn Tippton af Rob Halford, Richie Faulkner, Ian Hill og Scott Travis.
Andy Sneap erstatter Tippton.
Forlader ikke bandet
Selv siger Glenn Tippton, at det er vigtigt for ham at understrege, han ikke forlader bandet, men altså kvitter turnelivet.
– Det er essentielt, at Judas Priest starter turneen, siger Glenn Tippton i en udtalelse.
Den starter 13. marts.
For blot en måned siden var det 76-årige Niel Diamond, der meddelte han stoppede turnelivet på grund af samme sygdom.