Stig Rossen mister kørekortet

Stig Rossen har fået frakendt retten til at køre bil i seks måneder efter at have kørt for stærkt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Stig Rossen kører meget i bil, men de næste seks måneder kan han ikke selv sidde bag rattet.

Rossen, der er sanger og skuespiller, er således af en dommer i Retten i Svendborg tirsdag blevet idømt ubetinget frakendelse af førerretten samt en bøde på 6000 kroner.

Ny prøve

Han skal bestå en ny teori- og køreprøve for at kunne køre bil igen.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

61-årige Rossen var blevet taget i to gange at have kørt for hurtigt. Han har tidligere begået forseelser, der kostede klip i kørekortet, skriver Fyens Stiftstidende, og da de seneste skete, mens prøvetiden for de forrige stadig var i gang, endte det altså denne gang med en frakendelse af kørekortet.

Vil tænke over det

Stig Rossen har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af tirsdagens dom.

Han fortæller til Fyens Stiftstidende, at han det næste halve år enten vil tage tog eller blive kørt rundt af sin søn eller en chauffør.

Stig Rossen er sanger og skuespiller. For tiden kan han blandt andet opleves i "Askepot - The Musical" i, der for tiden turnerer rundt i landet. (Arkivfoto).

Stig Rossen

Stig Rossen Nancke erfødt 14. juni 1962 i Glostrup er en dansk sanger og skuespiller.

Rossen blev uddannet fra Guildhall School of Music and Drama i 1990, men han blev allerede kendt i en bredere offentlighed, da han i 1988 blev nr. 4 i Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Vi danser rock og rul", med musik af Jørn Hansen og tekst af Helge Engelbrecht. Efterfølgende udkom debutalbummet Kærlighed og alt det der på Engelbrechts selskab, Pineapple Records.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS