Stereo Studio sælger 300.000 konkursvarer i Aarhus

Det kom som en stor overraskelse for kunderne, da Stereo Studio lukkede sine 12 butikker med en dags varsel. Nu sælges hele varelageret med rabat. Foto: Google Streetview
Offentliggjort Sidst opdateret

Stereo Studio sælger ud af varelageret efter konkurs – kun i Aarhus.

Musikkæden Stereo Studio, der stammer fra Nordjylland, lukkede yderst overraskende 28. august, da selskabet begærede konkurs.

Samme dag var det slut med at købe musik, film og spil fra kædens 12 butikker i hele landet. Nu skriver auktionshuset dab på sin hjemmeside, at de står for at afhænde Stereo Studios varelager, der tæller godt 300.000 varer – og det hele bliver solgt i Aarhus.

Salget foregår fra en stor hal i Højbjerg, på Bjødstrupvej 20B, og der er rabatter at hente ved konkurssalget. Der er 25 procent i rabat på LP’er, elektronik og spiltilbehør. De resterende varer er der 50 procents rabat at hente.

Konkurssalget starter den 2. oktober og fortsætter helt frem til jul.

– Det er ret godt timet. Vi vil løbende fylde op med varer, så hvis man kommer en måned efter, at lagersalget begynder, så vil man kunne finde nye ting, siger Direktøren for Auktionshuset, Kåre Madsen, til TV 2 Østjylland.

Powered by Labrador CMS