Stenkast på lastbil lukkede motorvej i nat
En lastbil blev ramt af en stor sten kastet fra en motorvejsbro. Politiet afspærrede motorvejen efter stenkastet.
På Østjyske Motorvej i nordgående blev en lastbil ramt af en stor sten kastet fra motorvejsbroen ved Gammel Viborgvej natten til onsdag. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet har formodning om, at stenen, der var på størrelse med en knyttet hånd, blev kastet mod lastbilen med vilje.
Lastbilen blev ramt lige over forruden på førerhuset, og der kom en stor flænge i lastbilens solskærm. Chaufføren slap uskadt fra episoden ifølge Østjyllands Politi.
Efter stenkastet lukkede Politiet midlertidigt motorvejen i forbindelse med efterforskningen.
Politiet understreger i pressemeddelelsen, at det ser med stor alvor på sagen.
Hvis man har oplysninger, der kan hjælpe med efterforskningen, kan man ringe til Østjyllands Politi op telefonnummer 114.