Steffen Jensen om Norwegian: -Discountlort

– Discountlort. Det er Steffen Jensens mening om flyselskabet Norwegian. Foto: Facebook.
Offentliggjort Sidst opdateret

TV2s Mellemøsten-korrespondent, Steffen Jensen, græder tørre tårer, hvis Norwegian må lukke og slukke. – Discountlort, siger han.

Steffen Jensen, der er TV2s Mellemøsten-korrespondent, har ikke meget til overs for Norwegian, der i øjeblikket er ramt af en strejke.

– Jeg græder tørre tårer, hvis Norwegians nuværende krise får selskabet til at lukke og slukke, skriver Steffen Jensen på Facebook.

Service ikke imponerende

Han havde en kedelig oplevelse med Norwegian sidste år. Steffen Jensens børn skulle efter endt sommerferie tilbage til Israel, men flyet blev aflyst.

Servicen fra Norwegians side var ikke imponerende, fortæller Steffen Jensen:

– Heldigvis havde vi ikke selv bestilt billetterne direkte hos Norwegian, men gjort det igennem VIA-Travel, som TV2 arbejder sammen med, og de hjalp os hele tiden. Norwegian’s folk var som sunket i jorden. De var intet steds at se i lufthavnen, og de svarede ikke på nogen af de telefonnumre, de selv havde opgivet. End ikke VIA-Travel kunne komme i kontakt med dem.

Efter 8-9 timer opgav familien at vente mere og fik børnene ombord på Turkish. Det lykkedes på intet tidspunkt familien, at komme i kontakt med Norwegian.

– Norwegian er noget discountlort

Steffen Jensens konklusion er klar:

– Norwegian er noget discount-lort, som måske er godt (fordi det er billigt), når alt virker, og der ikke er skyggen af problemer. Men går det mindste galt, så opdager man, hvad det er, man betaler for andre steder. Jeg flyver ALDRIG med Norwegian igen, slutter Steffen Jensen.

Norwegian beklager

Norwegian beklager Steffen Jensens oplevelse:

– Steffen Jensens oplevelse med os er selvfølgelig uheldig. Og det beklager vi meget, siger pressetalsmand hos Norwegian, Karl Peter Gumbri, til eb.dk.

Powered by Labrador CMS