Staten taber kæmpe sag mod Amagerbanken
Tre dommere ser ingen grund til at dømme 11 i retssag om 900 millioner. Lussing til Finansiel Stabilitet.
Topfolkene i Amagerbanken frifindes mandag i en stor erstatningssag ved Retten i Lyngby.
Sagen blev anlagt i 2013 af Finansiel Stabilitet. Det er et statsligt selskab, der overtager pengeinstitutter, som er stødt på grund.
Kravet har været, at den daværende direktør Jørgen Brændstrup og den daværende bestyrelsesformand N.E. Nielsen sammen med andre skulle betale 900 millioner kroner i erstatning for tab.
Men de tre dommere er enige om, at der ikke er grundlag for kravet. Derfor frifindes samtlige sagsøgte. Og det statslige selskab skal betale de sagsøgtes udgifter til advokater, i alt cirka 75 millioner kroner.
Det første retsmøde foregik 6. april sidste år, og undervejs har der været holdt 61 retsmøder.
Fra begyndelsen sagde Finansiel Stabilitets advokater, at sagen ikke skulle handle om konkursen i banken med den store lokale opbakning. Den gik ned i februar 2011.
I stedet har det afgørende spørgsmål været, om direktører og bestyrelse optrådte uansvarligt i forhold til tre konkrete engagementer.
For eksempel ved at involvere sig dybt i et københavnsk projekt om luksuslejligheder, Østerfælledparken, hvis idémænd var eksbokseren Hans Henrik Palm, advokat Olav Damkiær-Classen og Henrik Ørbekker.
Dom på 1.100 sider
Engagementet blev udvidet med en såkaldt valutaramme. Det resulterede i et tab på 340 millioner kroner.
Men de tre dommere finder ikke, at cheferne i banken handlede usagligt eller uforsvarligt. Det er dog en fejl, at bestyrelsen ikke vedtog en strategi for den risiko, banken ville acceptere, hedder det.
I den næsten 1100 sider lange dom ser dommerne heller ikke uforsvarlig optræden ved to andre engagementer.
Finansiel Stabilitet har hævdet, at der i banken var en total kasketforvirring.
Direktør Jørgen Brændstrup havde ifølge Finansiel Stabilitet alt for mange roller. Han var både kundeansvarlig i bankens erhvervsafdeling, medlem af bankens kreditkomité, direktør – og den, der forlagde lånesager for bestyrelsen.
Karsten Ree er glad
Amagerbankens store kollaps endte med at koste rigmanden Karsten Ree omkring 800 millioner kroner.
Karsten Ree er glad for, at han ikke selv har forsøgt at få sine penge tilbage, fortæller han til Ekstra Bladet.
– Det har jeg det meget godt med, fordi det ville alligevel ikke være os, der ville få noget. Det ville have været staten, som ville have fået erstatningen. Og det var staten, der lukkede banken, og jeg har ingen medlidenhed med dem, siger han og fortsætter:
– Da sagen var fire år gammel, tog vi det op på et internt møde med revisorer og andre rådgivere. Og de sagde, at det ville tage ti år at slås mod staten, hvis man skal igennem alle instanserne, og det ville koste minimum 20 millioner. Og det gad jeg satme ikke bruge tid på.