Spyr aske op i tre kilometers højde
Vulkanen sov i 400 år - men nu er den blevet særdeles aktiv
Vulkanen Sinabung på Karo-plateauet på Nord-Sumatra i Indonesien er gået i udbrud.
Den spyr aske op i tre kilometers højde.
Billeder fra tirsdag morgen lokal tid viser, hvordan en massiv røgsøjle rejser sig fra det i forvejen knap 2,5 kilometer høje bjerg.
Sinabung-vulkanen ligger kun 40 km fra supervulkanen Lake Toba.
Sov i 400 år
I mere end 400 år – fra 1600 til 2010 – lå vulkanen og sov uden at være i udbrud. Men så skete der noget.
Den 29. august 2010 kom det første udbrud. Efterfølgende har Sinabung-vulkanen været i udbrud i 2013, 2014, 2019 og nu i 2021.
Udbruddet begyndte allerede i begyndelsen af februar, hvor lava begyndte at strømme langsomt ned af vulkanens sider. Det var ført tirsdag morgen, det for alvor gik løs, da søjler af vulkan-aske blev kastet op i luftet.
Se billederne af det voldsomme udbrud i galleriet over artiklen.