Spritstiv teenager ‘lånte’ forældres bil: Anholdt på hospitalet efter uheld
Sigtelserne nærmest haglede ned over den unge mand.
En kun 17-årig mand måtte finde sig i at blive anholdt. Også selv om han var på skadestuen og netop havde været i et voldsomt solouheld.
Det skriver sn.dk.
Solouheldet skete på Vejenbrødvej ved Fredensborg Kongevej i Fredensborg. Politiet blev tilkaldt klokken 01.01, og da patruljen nåede frem, så den en bil ligge på taget.
– Der var ingen personer i området, men vi sender en hundepatrulje ud for at søge i området, for vi frygter, at manden er kommet slemt til skade, fortæller Flemming Hansen, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til sn.dk.
Hundene og betjentene finder ikke nogen i området, så en patrulje tjekker skadestuen i på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Det skal vise sig at være en god ide.
Stjal forældrenes bil
På hospitalet træffer politiet en 17-årig mand. Han havde nuppe forældrenes bil og var altså kørt galt. Og påvirket af alkohol. Han blev derfor anholdt.
Den unge mand havde dog ifølge sn.dk et et U18 kørekort – det betyder, at der skal sidde en person over 18 ved siden af under kørslen.
Den sigtelse kan han nu lægge oveni.