Springrytter og hest død efter fatalt fald
Den 33-årige canadiske Katharine Morel og hendes hest Kerry On døde lørdag af deres kvæstelser efter et fatalt spring.
Den erfarne springrytter Katharine Morel døde lørdag efter et fatalt spring med sin hest ved en konkurrence i Florida.
I springet endte hesten og rytteren med at rotere, hvilket resulterede i, at de begge landede forkert, skriver People.
Artiklen fortsætter efter videoen
Slog en kolbøtte
Igennem konkurrencen Rocking Horse Winter III Horse Trials i Florida vidner en video fra Katharine Morel og hesten Kerry Ons løb om, at makkerparret på ingen måde var udfordret ved flere af springene på banen.
Men da det kommer til det ottende hegn, kommer de i problemer.
Under springet roterer rytteren og hesten i faldet, hvilket resulterer i, at hesten slår en kolbøtte med rytteren på ryggen.
Døde af kvæstelser
Det resulterede i, at Katharine Morel fik pådraget sig nogle livstruende skader. Hun blev hastet på hospitalet.
Her blev hun forsøgt behandlet, men hun måtte overgive sig til kvæstelserne. Hun blev erklæret død på sygehuset kort tid efter ankomst.
Fatalt blev det også for hesten Kerry On, som Katharine Morel har haft i fem år. Den havde også fået livstruende skader efter springet, der ikke kunne behandles.
Mistet en exceptionel atlet
Ovenpå den fatale hændelse har Equestrian Canada sendt sine kondolencer i retningen af den 33-åriges familie, venner og bekendte.
– I dag mistede hestesporten ikke bare en exceptionel atlet, men også en exceptionel person og den hest, som hun elskede. På vegne af EC sender jeg min dybeste medfølelse og hjerteskærende kondolencer til Katharines familie og venner samt holdet omkring Kerry On, lød det i en skriftlig meddelelse fra direktøren James Hood.
Direktøren oplyste desuden også om, at netop de roterende fald generelt er noget af det farligste indenfor hestesport, og oftest fører de altid til alvorlige skader.