Spot om en person med demens har brug for dig

Køen i supermarkedet vokser og vokser. Folk begynder at mumle irriteret, og så er der en, der råber, om ikke der kan åbnes kasse mere.

Og helt oppe ved kassen står en fortvivlet person og forsøger at betale. Men med sit sygesikringsbevis.

Personen kan være ramt af demens. Og det kan gøre det svært at håndtere dagligdagssituationer – særligt under pres.

I galleriet ovenfor kan du se de ti tegn på demens, du aldrig må glemme.

Møder du en person med demens, som kan se ud til at have brug for en hjælpende hånd, er der en del, du kan gøre. Det fortæller Laila Øksnebjerg, som er neuropsykolog og ph.d. hos Nationalt Videnscenter for Demens.

– Helt generelt skal vi nok være mindre bange for at stoppe op og lægge mærke til, om andre har brug for hjælp. Det er der mange, der kan have, og måske særligt dem med en demenssygdom, siger Laila Øksnebjerg og tilføjer:

– Det er ikke alle i det offentlige rum, der selv vil vide, at de har en demenssygdom. Mange lever bare med konsekvenserne.

Det første, du skal huske, er tålmodighed.

– Mange kan godt finde ud af at hjælpe sig selv, hvis omgivelserne er tålmodige og ikke presser dem, siger Laila Øksnebjerg.

Vær rolig

Har de brug for mere end ro og tid, kan du henvende dig venligt med et tilbud om hjælp. Kan du se det rigtige betalingskort, kan du guide dem til at prøve det i stedet.

Er du i tvivl om, hvorvidt en person kan have brug for hjælp, er der nogle tegn, du kan se efter.

Har personen taget en stor jakke på om sommeren eller er futtet afsted i sutsko, kan den manglende dømmekraft være et tegn på demens.

– Her kan man stille og roligt hilse på folk og indlede en kontakt. Snak lidt om vejret, og så vil man ud fra deres respons hurtigt kunne aflæse, om de har brug for hjælp, siger Laila Øksnebjerg.

Formuler dig kort og præcist. Spørg, om de har brug for hjælp til at bære poserne eller noget andet konkret. Vær positiv og åben.

– Læg generelt mærke til, om der er en risikosituation omkring dem. Står de i en farlig situation i trafikken, eller står de i supermarkedet og vifter med en masse penge, som andre kan have set?, siger Laila Øksnebjerg.

Giv tid

Møder du en person med demens, der ikke kan finde vej, handler det også om at give dem tid og møde dem med venlighed, siger Lone Harlev, som er sekretariatsleder for Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark.

– Det kan være ved et busstoppested. Hvis de siger, de skal med 12’eren, og du så peger og siger, “det er lige ti meter den vej og så til højre”, så kan det være for abstrakt for dem, siger hun og fortsætter:

– Så hvis du har tiden til det, så gå med derhen, og vis vej. Sig: “Her kommer 12’eren, du skal bare vente her”.

Er personen blevet væk og kan ikke fortælle, hvem de er, eller hvor de bor, kan du forsøge at kontakte lokale plejehjem eller de lokale myndigheder som den kommunale døgnpleje.

Er personen til fare for sig selv eller andre, kan det i sidste instans være nødvendigt at ringe til politiet.

Fokus på demens

I september 2020 blev der sat ekstra fokus på demens.

Det blev gjort med kampagnen “Taber du tit tråden?” og budskabet “Alle kan få demens. Reager tidligt. Det gør en forskel.”

På landsplan er der cirka 89.000 danskere, der har en demenssygdom, mens op mod 300.000-400.000 er nære pårørende.

Demens er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark. Derfor er de ti tegn på demens nogle man bør tage særdeles alvorligt.

Selvom demens er en dødelig sygdom, er der nemlig meget man kan gøre, hvis man sætter ind tidligt i forløbet, skriver kommunen i pressemeddelelsen.

– Alle der har prøvet at miste nogen til demens ved, hvor hårdt det er. Demens er en frygtelig sygdom, og det er vigtigt at vi sætter mere fokus på den – også selvom corona fylder det meste for tiden. Jo før du får en diagnose, jo bedre kan vi hjælpe dig. Derfor opfordrer vi igen i år københavnerne til at være opmærksomme på tegnene på demens, sagde sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) i den forbindelse.

• Forsvundet mand havde taget bussen
• Forsvundet mand fundet igen