Sportsstjerne falder pludselig død om på banen
Den kun 30-spiller faldt pludselig om under træningen.
Den tidligere midtbanespiller fra Newcastle, Cheick Tiote, er pludselig død efter at være faldet om på træningsbanen i sin nuværende klub, Beijing Enterprises. Han blev 30 år gammel. Det skriver Skysports.
Cheick Tiote stammer fra Elfenbenskysten og flyttede i februar til Kina for at spille for Beijing Enterprises. Det var med klubben, han trænede, da han kollapsede på banen.
Han blev kørt til hospitalet, men på trods af genoplivningsforsøg, blev fodboldspilleren erklæret død.
Cheick Tiote kom til Newcastle i 2010 fra FC Twente. Han spillede syv sæsoner for klubben.
– Det er med dyb sorg, at jeg kan bekræfte, at min klient bedrøveligvis er død, efter han kollapsede under sin træning, siger hans manager Emanuele Palladino til Skysports.
– Vi kan ikke sige mere i øjeblikket, og vi beder om, at hans familie får den nødvendige ro i denne svære stund, fortsætter han.
I galleriet over artiklen kan du se flere stjerner, vi har mistet i 2017.