Spiste sin mor

En spansk mand har tilstået et makabert drab på sin mor, som fandt sted tilbage i 2019. Nu er sagen kommet for retten

En spansk mand er blevet anholdt for at dræbe, partere og spise sin egen mor. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

I 2019 blev der begået et højst makabert drab. En spansk mand, Alberto Sánchez Gómez, dræbte, parterede og spiste sin mor, 66-årige María Soledad Gómez. Det skriver BBC.

Manden var 26 år gammel, da han slog moderen ihjel.

Og nu er sagen kommet for retten i Madrid.

Kropsdele kogt og opbevaret i beholdere

Tilbage i februar 2019 anede nogle af María Soledad Gómez’ venner uråd og slog alarm. Politiet kørte ud til hendes lejlighed, hvor de fandt den 66-årige kvindes kropsdele.

Nogle af kropsdelene var ved at blive kogt, mens andre var opbevaret i plastikbeholdere.

Efterfølgende blev hendes søn anholdt.

Den tiltalte, Alberto Sánchez Gómez, fortalte i første omgang, at han ikke kunne huske, at han havde parteret liget af sin mor og spist af den døde krop.

Men senere har han tilstået drabet, som fandt sted i moderens hjem. Han dræbte hende ved at kvæle hende. Han har også erkendt, at han spiste noget af liget og delte “måltidet” med sin hund.

Brød polititilhold mod moderen

Kannibalen lider angiveligt af en personlighedsforstyrrelse – ligesom han jævnligt tager narkotika.

Ifølge spanske medier var han kendt af politiet i forvejen.

Manden har nemlig tidligere været voldelig over for sin mor, og han havde brudt et polititilhold mod at se hende forud for sin anholdelse.

Powered by Labrador CMS