Spisested får sur smiley: Fandt indgroet sort skidt, fedt og madrester
Skal du ud at spise på Den Lille Kro på Nørre Alle i Aarhus, bliver du mødt af en sur smiley
Det er Fødevarekontrollen, der sørger for, at kroens gæster nu mødes af en sur smiley. Det sker efter et kontrolbesøg på Den Lille Kro den 25. juni. Derudover har Den Lille Kro fået fremsendt et bødeforlæg.
Her kunne Fødevarestyrelsen konstatere, at det i bogstaveligste forstand stod “skidt” til med rengøringen.
“Utilstrækkelig rengøring i køkken. Emhætte over komfur var belagt med støv og fedt. Der fandtes døde insekter i
lampeskærm til emhætte. Skærmen var itu/revnet og var derfor åben. Hylde under komfur og hylde til opbevaring af
service var belagt med dryp fra fedt og madrester. Væg i kølerum var beskidt. Område bag opvaskemaskine var belagt med indgroet sort skidt, fedt og madrester”, står der i kontrolrapporten.
Til de fund som Fødevarestyrelsen gjorde, svarede virksomheden ifølge kontrolrapporten: “Vi vil gøre rent.”
Ved de seneste to besøg har Den Lille Kro ellers fået glade smileys. Men den stime er nu blevet brudt.