Spis nok: 12 madvarer der kan slå kræft ihjel

Flere studier har påvist effekten af to stoffers evne til at slå kræft ihjel samt at hæmme forstadier til kræft. Stofferne findes i et udvalg af madvarer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det lyder måske som løgn og latin, men der er faktisk hold i det langt hen ad vejen.

Flere studier har bevist, at stofferne falcarinol og falcarindiol i fællesskab kan slå kræftceller ihjel, mens de også kan hæmme forstadier af sygdommen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Effekterne er i hvert fald blevet bevist på rotter. Nu mangler det bare at blive bevist på mennesker, men forskerholdet bag ser positivt på det.

Det skriver Videnskab.dk.

I galleriet ovenfor kan du se nærmere på, hvilke madvarer der indeholder falcarinol og falcarindiol.

Biologiske pesticider

En gruppe danske forskere har undersøgt, hvordan gulerødder har en kræfthæmmende effekt.

De har bevist, at det først og fremmest skyldes, at gulerødder indeholder polyacetylener, der er kendt som et biologisk pesticid, der beskytter guleroden mod svampeangreb.

To af de polyacetylener hedder falcarinol og falcarindiol. Førstnævnte findes inde i guleroden, mens sidstnævnte findes i gulerodens skræl.

Det er de to stoffer, der gør guleroden til et kræfthæmmende middel.

Bedst i fællesskab

Studier, der har taget udgangspunkt i laboratoriearbejde, hvor kræftcellerne har befundet sig i en petriskål, har bevist, at de to stoffer er vigtige for hinanden.

De forstærker nemlig hinandens evne til at slå kræftceller ihjel.

Der er gjort brug af gulerodsekstrakter med forskellige mængder falcarinol og falcarindiol og ved anvendelsen af de rene stoffer overfor forskellige typer af kræftceller.

Gav rotter kræft

Det studie har inspireret en gruppe danske forskere til at flytte forsøget fra petriskålen til en levende organisme.

De har lavet et forsøg med 40 rotter, som alle fik induceret tarmkræft. Efterfølgende er de blevet delt i to lige store grupper.

Den ene gruppe, som kaldes kontrolgruppen, blev fodret med en standard rottediæt, mens den anden blev fodret med det samme bare tilsat falcarinol og falcarindiol.

Koncentrationen af de to stoffer svarer til, at et menneske spiser 300 til 400 gram gulerødder dagligt.

Reduktion af cancer

Forsøget viste en signifikant reduktion af forstadier til tarmkræft.

Men resultaterne af forsøget viser sig ikke kun at have en forebyggende effekt, men også at allerede eksisterende kræfttumorer ikke vokser.

Igen skal det påpeges at selv om det er bevist på rotter, er der ikke bevis for, at det har samme effekt på mennesker.

Nyt forsøg med flere rotter

I et nyere forsøg som samme forskerhold står bag, har de udviklet forsøget med rotter.

Forskerholdet har denne gang undersøgt 120 rotter, der alle er blevet induceret med tarmkræft eller forstadier til det. Herefter er de blevet inddelt i seks lige store grupper.

En af grupperne, der kaldes kontrolgruppen, er blevet fordret med en standard diæt. Mens de andre grupper er blevet fodret med det samme, der er dog tilsat falcarinol og falcarindiol i forskellige mængder.

Mængderne svarer til et menneskes daglige dosis af imellem 20 til 400 gram gulerødder. Hvoraf den højeste koncentration af stofferne svarer til, at et menneske dagligt indtager to kilo gulerødder.

Mængden har en betydning

Resultaterne af det nye forsøg viser, at antallet af både små og store forstadier til tarmkræft falder med stigende koncentration af stofferne.

Dog viser forsøget at allerede ved små koncentrationer af falcarinol og falcarindiol kan en reduktion i forstadierne ses.

Den største effekt ses ved rotter, der fik diæten med den største koncentration af stofferne, men forskellen er minimal sammenlignet med den næststørste koncentration, som svarer til at mennesker spiser 400 gram gulerødder dagligt.

Det vurderes derfor, at den optimale effekt vil være imellem to kilo, som svarer til den højeste koncentration, og 400 gram gulerødder.

Desuden er antallet af store tumorer i rotterne, der fik en høj koncentration af stofferne, blevet reduceret kraftigt.

Fungerer også ved andre grøntsager

Forsøgene bekræfter, at falcarinol og falcarindiol, der findes i gulerødder, har en forebyggende effekt, minimerer allerede eksisterende kræfttumorer, og at det netop skyldes de to stoffer.

Desuden danner de også grundlag for, at beslægtede grøntsager kan have samme effekt. Dem kan du læse om i galleriet.

Det er dog ikke bevist, at effekterne gør sig gældende for mennesker også, men forskerholder bag er optimistiske omkring det.

Forskerholdet har taget første skridt i at kunne undersøge, om det også gælder mennesker. Men de påpeger, at der skal findes finanser til at bakke det op, samtidig med at det er en tidskrævende forskning, der kan tage op til flere år at få resultater ud af ifølge Videnskab.dk.

Powered by Labrador CMS