Spis det ikke: Kan være farligt

Fødevarestyrelsen advarer om, at det kan være skadeligt

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er fundet hårde plastikstykker i kokosmel solgt i Rema 1000 over hele landet. 

Sådan skriver Fødevarestyrelsen. 

Der er tale om produktet "REMA1000 Kokosmel" på 200 gram, som har bedst før dato 05.06.2024.

Kan være farligt

Hvis man har købt produktet bør man levere det tilbage i butikken, eller smide det ud, lyder det fra styrelsen. 

Årsagen til at plastikken er endt i kokosmelet er, at der er sket en fejl i produktionen. Den skarpe plastik kan være sundhedsskadelig, vurderer Fødevarestyrelsen. 

Det kan både give skader i svælget og i mave- tarmkanalen. 

Der er fundet plastik i kokosmel solgt i Rema 1000 over hele landet.
Der er fundet plastik i kokosmel solgt i Rema 1000 over hele landet.
Powered by Labrador CMS