Spejderleder stjæler småkager for 102.000 kroner og forsvinder sporløst
Spejderlederen stjal de mange kager fra sine egne pigespejdere.
Enten kan hun virkelig ikke lide pigespejderne, eller også elsker hun småkager.
En spejderleder fra Kentucky har nemlig stjålet småkager for 102.000 kroner fra sine egne pigespejdere. 26-årige Leah Ann Vick er nu blevet tiltalt for tyveri i retten, men politiet kan stadig ikke finde hende. Det skriver Lexington Herald Leader.
Snød spejderne
Anklageren på sagen, Rick Bartley, fortæller, at Vick hentede småkager for omkring 102.000 kroner den 1. februar. Kagerne skulle være blevet solgt af pigespejderne, men Vick hverken betalte for kagerne eller gav dem videre til spejderne.
Ifølge Bartley er det spejderlederne, der henter kagerne og giver dem videre til spejderne. Som kagerne bliver solgt, betaler spejderne regningen for kagerne, da de ikke har råd til at betale for kagerne med det samme.
Forsvundet sporløst
Men Vick har ikke betalt for nogle af kagerne og enhver, der har prøvet at kontakte hende omkring betalingen, har ikke kunnet få fat på hende.
– Hun hentede småkagerne og afleverede dem aldrig til sin spejdertrup, så vi ved simpelthen ikke, hvad hun har gjort med dem, fortæller Bartley
Vick har flere adresser, og det har gjort det umuligt for politiet at finde hende.
– Det ser ud som om, hun hentede kagerne, og nu er hun og kagerne forsvundet sporløst, afslutter Bartley.