Speedway: Region Varde gav Esbjerg Vikings kæmpe røvfuld – se alle billederne
Fredag var der lokalopgør mellem Region Varde Elitesport og Esbjerg Vikings.
I Onsdags var det Team Fjelsted der mødte Esbjerg Vikings. Det var noget af en afklapsning, Esbjerg fik – og de 2500 tilskuere måtte se resultattavlen vise 35-51 da matchen var færdig.
Fredag aften var det så Region Varde Elitesport, som Esbjerg Vikings skulle møde på Varde Motor Arena i Outrup.
Sidst de to hold mødte hinanden på slaggerne, var da Region Varde Elitesport var på Granly Speedway Arena den 14. juni, hvor de tabte stort – Esbjerg fik 53 mod Vardes 31 point.
Derfor var der på forhånd lagt op til en meget spændende speedwaymatch i Varde.
1647 tilskuere overværede aftenens match, hvor Region Varde var gæsterne overlegne, og resultatet endte med en kæmpe røvfuld til Esbjerg Vikings, nemlig 55 point til hjemmeholdet mod de blot 29 af slagsen til Esbjerg Vikings.
Holdopstillingerne:
REGION VARDE ELITESPORT
1 Hans Andersen
2 Mikkel Bech
3 Mads Korneliussen
4 Thomas Jørgensen
5 Michael Thyme
Holdleder: Steven Andersen
ESBJERG VIKINGS
1 Piotr Protasiewicz
2 Michael Palm Toft
3 Norbert Kosciuch
4 Rene Bach
5 Kasper Andersen
Holdleder: Ib Pedersen
Assisterende holdleder: Tom Paarup Madsen