Specialklassebørn trives godt i almindelige skoleklasser

Særlige behov spænder ikke ben for, at børn kan trives i en almindelig folkeskoleklasse.

Det viser en analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.

Da Folketinget i 2012 satte et mål om, at 96 procent af alle skolebørn skal modtage undervisning i den almene folkeskole, skabte det frygt for, hvordan det ville gå de specialskoleelever, der skulle flyttes tilbage til folkeskolen.

Men analysen fra Momentum, der er foretaget på baggrund af den nationale trivselsmåling blandt elever på folkeskoler og specialskoler, viser, at der stort set ingen forskel er på trivslen blandt eleverne i specialskoler og dem, der er tilbageført fra specialskole til folkeskolen.

Stadig problemer med inklusion

Spørger man Andreas Rasch-Christensen, skoleforskningschef på VIA University College, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alle inklusionsproblemer er løst.

– Trivsel og faglighed går hånd i hånd, men det er ikke et en-til-en forhold. Eleverne lærer ikke nødvendigvis mere, bare fordi de trives.

– Tallene tegner et helt overordnet billede, så det er vigtigt, at man fra kommunernes side fastholder fokus på, at der stadig er udfordringer, siger han.

• LA vil gøre det sværere at gå i gymnasiet
• SF vil have loft over antal af indvandrerbørn i skolerne

Tallene viser, at 88 procent af de “tilbageførte” elever føler, at deres sociale trivsel er over middel. Det gælder 93 procent af de almene elever.

Til gengæld svarer kun 77 procent af de “tilbageførte” børn, at deres faglige trivsel er over middel. 83 procent af de almene børn føler til gengæld, at deres trivsel er over middel, og det samme mener 80 procent af dem, der stadig går i specialklasser.

Frygter for faglighed

Og Andreas Rasch-Christensen er ikke ene om at være skeptisk. Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, frygter også, at fagligheden risikerer at sakke agterud.

– De tilbageførte børn trives nogenlunde lige så godt som børn i specialtilbud, men de ligger ikke helt i top, og det skal man være opmærksom på. Samtidig er der også faglige udfordringer, siger hun.

Alligevel er den lidt højere faglige trivsel ikke nok til at droppe inklusionen, lyder det fra Mette With Hagensen.

– Isoleret set kan faglighedstallene indikere, at det er bedre, at børnene går i særtilbud, men det har også en stor betydning for dem, at de er en del af en klasse og et socialt fællesskab, siger hun.

/ritzau/