Spar tusindvis af kroner: Denne bil er billigst at køre i
En ny stor test fra FDM har endelig klarlagt, hvilken bil der er den billigste at køre.
Der har længe været debatter om, hvilken type af biler, der er den billigste at køre. Først gik snakken om, hvorvidt benzin- eller dieselbiler var billigst. Men I de senere år har snakken gået på, hvorvidt elbiler var billigere i længden end benzin- og diesel.
Nu har FDMs store gennemgang fundet et svar. Det står nemlig klart, at elbiler og plugin-hybrider er billigere at køre i.
Det kan du ved selvsyn se i galleriet over artiklen.
Undersøgelsen viser, hvor meget det koster at køre én kilometer i en af de fem udvalgte biler. Og lad os bare sige, at der er nogle overraskende svar.
De afslørende tal
FDM har lavet sin udregning ud fra et årligt kørselsbehov på 20.000 kilometer årligt. Og undersøgelsen viser, at Hyundai Kona Electric er den billigste af de fem udvalgte modeller, da det i den elektriske bil koster 3,02 kroner per kilometer at have en elbil med alt inkluderet. Men for en af de historiske benzinslugere, så står det klart, at det er væsentligt dyrere at have en benzinbil, da VW Golf 1,5 TSI koster imponerende 3,2 kroner per kilometer. Altså er der en forskel på 18 øre per kilometer.
Det betyder, at du hvert år ville kunne spare 3.600 kroner på at have en elbil overfor en dyrere benzinbil.
– Vi oplever, at en af barriererne i forhold til at skifte til el- og hybridbiler er manglende information om, hvad de rent faktisk koster at køre i forhold til en benzin- og dieselbil. Det har afholdt flere fra at vælge den nye teknologi til, og det er ærgerligt. Med vores beregning får man nu et godt billede af, hvad de forskellige drivlinjer koster i en gennemsnitlig mellemklassebil, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom i FDM, i en pressemeddelelse.
Kan hurtigt ændre sig
Det er dog ikke sikkert, at resultatet vil blive ved med at være det samme. Som det ser ud lige nu, så får ejere af elbiler lige nu en godtgørelse af elafgift på cirka 91 øre pr. kilowatt, hvis man har valgt at lease sin ladeboks, men ved udgange af 2019 udløber denne aftale.
Det betyder, at det allerede fra 2020 kan blive væsentligt dyre at køre elbiler.