Spænding om indgreb mod TDCs bredbåndsdominans

Det kan blive en rigtigt sur jul for ledelsen i Danmarks – endnu – største telekoncern, TDC, for i løbet af den kommende uge vil det blive afsløret, om nye indgreb er på vej for at stække TDCs dominans i Danmark.

Efter mange måneders analysearbejde og flere udsættelser kommer Erhvervsstyrelsen, som er Danmarks øverste telemyndighed, nemlig med sine konklusioner på undersøgelsen af, om der er tilstrækkelig konkurrence på det danske bredbåndsmarked – altså levering af internetforbindelser – og dermed, om der skal gribes ind over for den altdominerende spiller, TDC.

Opsplitning af TDC en mulighed

Erhvervsstyrelsens vicedirektør med ansvar for teleregulering, Katrine Winding, bekræfter over for Berlingske, at analysen er på trapperne og ventes klar i den kommende uge. Den blev sat i gang efter klager fra en række af TDCs konkurrenter, som mener, at TDC har sat sig lidt for tungt på det danske bredbåndsmarked.

TDC er Danmarks største på alle fire hovedområder: mobiltelefoni, fastnettelefoni, internetforbindelser og TV. Det er unikt i Europa, at det tidligere statsmonopol fortsat ejer også kabel-TV-net. Og det er netop gennem de faste kabler – det landsdækkende telefonnet, kabel-TV-selskabet YouSees TV-net til 1,2 millioner husstande og supplerende fibernetforbindelser -, at TDC ifølge konkurrenterne har en fordrejende fordel. Konkurrenterne er nemlig nødt til at købe sig ind på TDCs net, hvis de ikke selv ønsker at lægge kabler i jorden. Og det har de færreste lyst til, for gravearbejdet er enormt dyrt. I byen kan det let koste 200.000 kroner pr. kilometer, hvor det på landet på en bar mark er nede på 2.000 kroner pr. kilometer. Det er ikke rør og kabler, der koster, men derimod at gøre det hele pænt igen.

I januar 2014 foreslog Produktivitetskommissionen, at man bør se på, om TDC skal splittes op i to selskaber, så alle TDCs net ligger i et separat selskab. Det skal sikre, at resten af TDC køber adgang på absolut lige fod med konkurrenterne. Opsplitningen kaldes teknisk for funktionel separation og er ikke set mange steder men er et værktøj, som myndighederne kan bruge for at sikre konkurrencen.

Telenors og Telias bombe

I forvejen er TDC underlagt en lang række krav, f.eks. at skulle levere en fastnettelefon til alle overalt i Danmark og til præcis samme pris overalt uanset afstanden til den nærmeste telefoncentral. Også i forhold til konkurrenterne er TDC underlagt en masse krav for at sikre, at den store ikke tromler de mindre ved at presse priserne op.

Aftalen mellem Telenor og Telia – Danmarks næst- og tredjestørste teleselskaber – i onsdags om at slå sig helt sammen i Danmark kom som en stor overraskelse, selv om der gennem flere år har været talt om, at der er for mange teleselskaber i Danmark. Sammenlægningen har i sagens natur ikke kunnet nå med i den kommende rapport.

Det kombinerede Telia/Telenor vil efter eget udsagn få en markedsandel på mobilområdet på 40 procent mod TDCs 41 procent, men på både internet-, fastnet- og TV-området halter de to – som på verdensplan hører til de ti største mobilselskaber – langt efter TDC, og mobilområdet er ikke umiddelbart en del af Erhvervsstyrelsens analyse, selv om flere og flere internetforbindelser bruger mobilnettet som adgangsvej. Samtidig vil der formodentlig gå omkring et år, før EUs konkurrencemyndigheder er færdige med at undersøge, om sammenlægningen får det blå stempel.

TDC-aftale med elselskab indgår

Derimod vil Erhvervsstyrelsen tage med i betragtning, om TDCs aftale 21. oktober om at stå for og sælge TV, bredbånd og telefoni til alle kunder på Trefors fibernet i det jyske trekantsområde skader konkurrencen på det danske bredbåndsmarked. Aftalen er et markant brud på både TDCs og elselskabernes hidtidige strategi, hvor de to gennem næsten ti år har bekriget hinanden, fordi elselskaberne har bygget deres egne fibernet med lyoptiske fiberkabler, som i rekordfart kan transportere data og dermed levere lynhurtige internetforbindelser, samtidig med at de kan bruges til også telefoni og TV. Dermed skabes der lokalt alternativer til TDCs faste netforbindelser.

Erhvervsstyrelsens analyse blev sat i gang, mens Annette Vilhelmsen (SF) var erhvervs- og vækstminister, efter at TDC havde foretaget en række opkøb af mindre konkurrenter og selskaber, som lige netop lå under den indtjeningsgrænse, som gælder for, hvornår konkurrencemyndighederne skal ind og vurdere, om opkøbet er i orden.

Erhvervsstyrelsens konklusioner sendes med rapporten i høring i nogle måneder, inden der træffes en endelig beslutning i begyndelsen af 2015. Der sker dog sjældent afgørende ændringer i konklusionerne.

Internet til alle senest i 2020

Regeringen har besluttet, at alle danskere – uanset hvor i landet de bor eller arbejder – senest i 2020 skal kunne købe en internetforbindelse med en hastighed på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og mindst 30 megabit ud ad huset. Om forbindelsen sker over mobilnettet, fastnettet, fibernettet eller kabel-TV-nettet, er underordnet. Det vigtige er at sikre, at forbindelserne findes overalt. Det skal være med til at udrydde begrebet »Udkantsdanmark« fra det danske sprog.