Søvn er hamrende vigtigt: Sådan falder du i søvn på to minutter
Et gammelt militærtrick er eftersigende hamrende effektivt sovemiddel.
Søvn er vigtigt. Ikke blot for vores velvære, men også for kroppen, hjernen og hjertet. De mange timer om natten, hvor kroppen genoplader, er nogle af de vigtigste i døgnet. Derfor kan det være svært for os, når perioder med søvnbesvær driller.
Det forsøger et militærtrick at råde bod på. Det vurderes nemlig ifølge Metro, at være noget nær det mest effektive indslumringsmiddel på linje med det klassiske fåretæller-trick.
Søvnmetoden er ifølge avisen først beskrevet i en bog fra 1981, der havde til formål at hjælpe PTSD-ramte soldater, men flere af teknikkerne der fra benyttes altså også den dag i dag, fordi det eftersigende er så effektivt.
Alligevel vil den amerikanske hær ikke have det hængende på sig, hvis metoden ikke virker. I hvert fald har den offentliggjort en såkaldt ansvarsfraskrivelse, hvor i det fremgår at du i bund og grund er nødt til at finde det, der bedst virker for lige netop dig.
“Der er ingen anden magisk formel end at lytte til din egen krop“, lyder meldingen.
Det står dig frit for, om du vil prøve metoden, som du kan se her under. Alternativt kan du klikke dig gennem galleriet over artiklen, hvor du kan se en række rigtig gode råd til en bedre søvn.
– Slap af i ansigtsmusklerne. Både tunge, kæbe og øje-musklerne. Slap også af i skuldrene og armene.
– Træk vejret langsomt ind og ud, opg fortsat med at slappe helt af i dine ben – først lår og herefter skinneben.
– Når hele kroppen har slappet af i 10 fulde sekunder, skal du “tømme” dit hoved for tanker. Eventuelt med en af disse tre anbefalede metoder:
1. Forestil dig, at du ligger i en kano ude på en isoleret sø med udsigt til en klar og blå himmel.
2. Forestil dig, du ligger i en sort hængekøje i et mørkt rum.
3. Gentag ordene “lad være med at tænke” i 10 sekunder.