Sovende mand i bil får politiet på stikkerne
Han faldt i søvn i en bil. Det blev en dyr fornøjelse.
En sag, der måske startede som ren rutine, skulle vise sig at udmunde i en noget bizar formiddag i det nordsjællandske.
Nogle forbipasserende opdagede en ung mand siddende foroverbøjet over rattet i en bil med motoren i gang. En bil, der var parkeret på vejen. De personer valgte at tilkalde politiet. Og så bliver der sendt både en politipatrulje og en brandvæsenet til stedet. Det skulle dog vise sig at være uden grund. Og dog…
Da Newsbreak.dk ringer til Nordsjællands Politi er vagtchefen på vagt ikke informeret om sagen.
Det var hans forgænger dog.
– Da vi kommer frem, finder vi hurtigt ud af, at der ikke er nogen grund til at være bekymret for manden, og at han bare har sovet. Til gengæld viser det sig, at han er på kanten med loven på flere måder, og han ender derfor med at få en række sigtelser med hjem i bagagen. Vi identificerer ham desuden som en 25-årig mand fra lokalområdet, som tidligere har haft forskellige sigtelser mod sig, siger Jesper Hansen, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.
Som det ikke var nok, viste en gennemgang af bilen, at der virkelig var gevinst i Nordsjælland.
Ka-ching
– I bilen fandt vi flere knive og en totenslager. Derudover fandt vi også en klump hash. Det viste sig også ved en blodprøve, at manden var påvirket af stoffer. Han er før blevet sigtet for at køre, mens han var påvirket, og i og med at han sidder bag rattet i en tændt bil, bliver han sigtet for at være påvirket af stoffer under kørsel, og samtidig bliver han sigtet for ulovlig våbenbesiddelse på stedet, siger Jesper Hansen.
– Han kan nu se frem til noget af en bødestraf. Han var allerede frakendt sit kørekort i 10 år, og han vil selvfølgelig ikke komme til at køre i bil igen lige foreløbig, tilføjer vagtchefen til Ekstra Bladet.