Søs fortalte om sin kræftsygdom
Søs Egelind havde hunden med sig til foredrag
Søs Egelind holdt foredrag i kultur- og idrætscentret i Magion Grindsted tirsdag aften. 220 var mødt op for at høre Søs Egelind på en fangende og livsbekræftende, tankevækkende og humoristisk måde fortælle om sine egne erfaringer omkring en livstruende kræftsygdom og hvordan hun kom styrket ud på den anden side.
Foredraget gik ikke kun ud på sygdom, men også med glæde og kærlighed til livet. Søs Egelind var dog ikke alene afsted til foredraget, for hun havde nemlig sin gamle hund med sig. Hun startede med at spørge publikum, om der var nogen, der ikke kunne lide hunde, eller var alergiske over for hunde. Hun var nemlig taget hjemmefra Sjælland i morges, og hunden kunne ikke være selv så længe, så hun havde taget den med sig.
Foredraget var et arrangement i samarbejde med Magion Biblioteket og Magion.
Vores fotograf René Lind Gammelmark var med til foredraget, og du kan se billeder i toppen af artiklen.