Sorte pletter: Her kommer ambulancerne sjældnere til tiden

Hvis dit liv afhænger af en ambulance, er det ikke helt ligegyldigt, hvor du befinder dig. Mens ambulancerne oftere kommer til tiden i især Horsens, Randers og Aarhus, ser det anderledes ud i andre østjyske kommuner.

Det viser opgørelser over, hvor ofte ambulancerne når hurtigt nok frem, som TV2 ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i.

• Guide: Sådan kan du undgå netsvindel
• Så lang tid tager det inden politiet kommer

Fra januar til november i år har ambulancerne i 12 ud af Region Midtjyllands 19 kommuner for eksempel ikke indfriet målet om, at 75 procent af de kørsler, hvor patienten er i livsfare (hastegrad a, red.), skal være fremme inden for 10 minutter. Og i fem kommuner har ambulancerne ikke nået målet om, at 92 procent af kørslerne i samme alvorlige kategori skal være fremme inden for et kvarter.

– Hvis vi taler om lige adgang til sundhedsvæsnet for alle, så er det et problem set fra et patientperspektiv. Derfor mener jeg, regionen bør se på, hvordan den også lokalt kan nå de mål, den selv har sat, siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil, til TV2 ØSTJYLLAND.

Bruger gennemsnit

Morten Freil henviser til de servicemål, Region Midtjylland har lagt for ambulancedriften. Det er mål, der angiver, hvor stor en del af ambulancerne, der skal nå frem inden for bestemte tidsgrænser alt efter, hvor alvorlig situationen er.

Her har regionen dog valgt, at det er gennemsnittet for alle regionens 19 kommuner, der er gældende. Og ikke de lokale tal.

I 2016 nåede ambulancerne i 11 ud af regionens 19 kommuner ikke målet om, at 75 procent af hastegrad a-kørslerne skal være fremme inden for 10 minutter. Mens ambulancerne i to kommuner ikke kunne indfri målet om, at 92 procent af den samme type kørsler skal være fremme inden et kvarter.

Blandt de østjyske kommuner, hvor ambulancerne præsterer dårligere, er Syddjurs og Skanderborg. Mens der i kommuner som Horsens, Randers og Aarhus ikke har været problemer med at nå målene. De store forskelle møder kritik fra Hjerteforeningen.

– Det vil sige, at man har større chance for at overleve et hjertestop i Randers eller Aarhus. Det er ikke godt nok, siger lokalformand for Hjerteforeningen i Skanderborg Kommune, Jan Pedersen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Også problemer tidligere

Men det er ikke kun de senere år, at der lokalt har været problemer med at nå de mål, regionen har sat for ambulancerne.

Ser man på de endelige opgørelser de seneste fem år har der hele tiden været mindst otte kommuner, hvor ambulancerne har haft problemer med at indfri et eller flere af de mål, regionen har sat for hastegrad a-kørsler.

Favrskov, Syddjurs, Skanderborg, Hedensted, Lemvig, Ringkøbing Skjern, Skive og Viborg kommuner er alle årene repræsenteret blandt dem, hvor ambulancerne ikke har indfriet et eller flere servicemål, når det kommer til hastegrad a-kørsler.

Formand for Hjerteforeningen i Skanderborg Kommune, Jan Pedersen, køber ikke præmissen om, at man skal være dårligere stillet, fordi man ikke bor i for eksempel Aarhus.

– Jeg betragter ikke Skanderborg som langt væk fra byen. Jeg betragter Skanderborg som tæt på Aarhus. Vi er også med til at betale skattekroner. De penge kunne sagtens bruges på, at ambulancerne kommer hurtigere.

Region Midtjyllands servicemål gælder for regionen som helhed og ikke for de enkelte kommuner. Så på trods af de lokale problemer har regionen år efter år samlet set fået indfriet stort set alle dens mål for ambulancerne.

Urealistisk at nå målene

Formand for Hospitalsudvalget og kommende regionsrådsformand, Anders Kühnau (S), kalder det urealistisk at nå målene alle steder i regionen. Og det er borgerne aldrig blevet lovet, mener han.

– I de områder, hvor der bor mange mennesker, sker der også flere ulykker, og der er flere, der bliver alvorligt syge. Derfor har vi også flere ambulancer i de store byer, end vi har i de små landområder. Og derfor vil der nogle steder være længere responstider, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Anders Kühnau mener, at det vil kræve flere ambulancer og dermed en væsentlig større økonomi, hvis der skal sikres lige så gode responstider i landkommunerne som i de store byer.

Han erkender, at de lokale tal er vigtige at holde øje med, så responstiderne ikke bliver kritisk lange i landområderne, mens regionen samtidig sikrer, at de tættere befolkede områder er ordentligt dækket.

Det præhospitale beredskab er bedre

Samlet set er han dog overbevist om, at det præhospitale beredskab med hjælp fra blandt andet helikoptere, akutbiler og lokale 112-hjælpere er bedre, end det var for bare få år siden. Og i sidste ende handler det også om at disponere fornuftigt over beredskabet, mener han.

– Det er også et spørgsmål om, hvor hurtigt der for eksempel kommer en læge ud. Hvor mange, der kan hjælpes på skadesstedet, så vi igen kan frigøre ambulancer. Og på den måde tager vi hele tiden udgangspunkt i, hvad der er det fagligt rigtige at gøre, siger Anders Kühnau.