Sommerhusejer langer ud efter kommune

Jammerbugt Kommune tromler hen over Lisbeth Levin Bach og de andre naboer i sommerhusområdet, som er stærkt utilfredse med et nyt byggeri, lyder kritikken

Lisbeth Levin Bach er stærkt utilfreds med, at hun højst sandsynligt bliver nabo til et 180 kvadratmeter stort sommerhus, som ifølge hende kommer til at ødelægge klitlandskabet og naturen.
Lisbeth Levin Bach er stærkt utilfreds med, at hun højst sandsynligt bliver nabo til et 180 kvadratmeter stort sommerhus, som ifølge hende kommer til at ødelægge klitlandskabet og naturen.
Offentliggjort Sidst opdateret

- Det er virkelig en kamp. Det er en hård proces. 

Sådan lyder det fra 75-årige Lisbeth Levin Bach, som er stærk modstander af et sommerhusbyggeri på Ankerhusvej nord for Blokhus. 

Hun er nabo til grunden, hvor der er blevet givet dispensation til, at et sommerhus på 180 kvadratmeter kan bygges. 

Byggeriet var ellers i strid med lokalplanen i Jammerbugt Kommune.

- Det nye sommerhus bliver alt for stort og kommer til at ligge for højt placeret. Det vil ødelægge den smukke vestjyske natur og landskabet med klitterne langs vestkysten, som turister kommer hertil for at opleve, forklarer Lisbeth Levin Bach til Newsbreak.dk.

Det er både den omfattende byggeproces, hvor byggeriet af sommerhuset skal finde sted, og selve sommerhuset, som er ødelæggende for naturen, mener sommerhusejeren.

Sommerhusbyggeriet på Ankerhusvej

Jammerbugt Kommune har modtaget en byggeansøgning vedrørende et nyt sommerhus på Ankerhusvej 32 nord for Blokhus.

Det 180 kvadratmeter store sommerhus kommer til at bestå af et hovedhus på 153 kvadratmeter og et anneks på 27 kvadratmeter. Herudover bygges der sekundære bygninger, som vil rumme 50 kvadratmeter.

Byggeriet ønskes opført i niveauplan kote 5.50 og med en totalhøjde på 4,75 meter.

Kilde: Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune

-Meget nedslående

Det er dog en endelig afgørelse, som står ved magt, lyder det fra Teknik- og Miljøudvalget i kommunen.

- Det er meget nedslående. Denne kamp med kommunen fylder alt for meget. Der er mange spekulationer, fortæller Lisbeth Levin Bach og fortsætter:

- Det er stressende, fordi jeg ikke ved, hvad det ender med. Det kan være, at kampen kommer til at nedbryde mit mentale helbred.

Sammen med tre andre naboer har Lisbeth Levin Bach protesteret over for Jammerbugt Kommune adskillige gange. 

Sommerhusejeren er dybt fortørnet over, at kommunen ifølge hende ikke er lydhøre over for naboernes kritik, og hun retter en skarp kritik.

- Kommunen tromler hen over naboerne. De overser og tilsidesætter "den lille mand", fastslår hun.

Lisbeth kæmper videre

Lisbeth Levin Bach har haft sommerhuset nord for Blokhus i 40 år.

- Det er mit paradis. Her slapper jeg af og nyder naturen. Men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg kan fortsætte med det, fortæller hun.

Sommerhusejeren har dog ikke i sinde at give op. 

- Jeg kæmper videre, lyder det. 

Kommunen svarer på kritikken

Jammerbugt Kommune har modtaget en byggeansøgning vedrørende et nyt sommerhus på Ankerhusvej 32 nord for Blokhus.

Det 180 kvadratmeter store sommerhus kommer til at bestå af et hovedhus på 153 kvadratmeter og et anneks på 27 kvadratmeter. Herudover bygges der sekundære bygninger, som vil rumme 50 kvadratmeter.

Byggeriet ønskes opført i niveauplan kote 5.50 og med en totalhøjde på 4,75 meter.

Kilde: Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune
Powered by Labrador CMS