Som “H” i hæleri: Maria Hirse mødt af hårde anklager

BT har fået fingrene i et nyt anklageskrift mod den tidligere bogstav-vender i Lykkehjulet - og det er ikke rar læsning for stjernen.

Marie Hirse blev anholdt – mistænkt for hæleri. Foto: Claus Bech.
Marie Hirse blev anholdt – mistænkt for hæleri. Foto: Claus Bech.
Offentliggjort Sidst opdateret

Maria Hirse skal til januar møde i Retten i Helsingør – her står hun tiltalt for hæleri. Egentlig skulle Hirse have stået skoleret i september, men sagen er blevet udsat og et nyt anklageskrift er blevet udarbejdet.

Det nye anklageskrift har avisen BT fået fingrene i – og Maria Hirse står sammen med eks-kæresten og rockeren Kim Nordal tiltalt for hæleri.

Et sofabord af mærket Philippe Starck, Kay Bojesen-søpapegøjer, fire sølvkandelabre og en gulvlanterne er ifølge avisen blandt de tyvekoster, som Hirse har forsøgt at sælge videre.

Historien har Kendte.dk tidligere skrevet om – og et sammendrag får du her:

Anholdt i sommerhus fyldt med stjålne genstande

Maria Hirse blev sidste år anholdt sammen med sin daværende kæreste, Bandidos-prøvemedlemmet Kim Nordal, i et lejet sommerhus i Vejby i Nordsjælland.

Og ifølge BT var sommerhuset godt fyldt med stjålne varer:

Et vinkøleskab, 18 flasker rødvin, to flasker champagne, en køkkenblender af mærket Kitchen Aid, syv fiskestænger, en billiardkø og to PH-lamper er hun alle sigtet for at have modtaget, fremgår det af anklageskriftet.

Det skete efter et tip fra et af ofrene i sagen, kunne Nordsjællands Politi dengang fortælle:

– En ejer så sit stjålne Philippe Starcke spisebord sat til salg på Den Blå Avis (DBA). Ejeren spottede bordet i en bolig på Kystvej i Vejby. Han tilkaldte politiet og vi fandt også bordet der, fortalte Henrik Alstrup, vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Flere sigtelser

Af anklageskriftet, fremgår det også, at Maria Hirse siden da er blevet sigtet for våbenbesiddelse. Det er hun blevet, fordi politiet også fandt et knojern under ransagningen af sommerhuset.

Derudover er hun også sigtet for et tyveriforsøg, som hun blev anholdt for få uger efter hælersagen. Her blev hun sammen med en veninde pågrebet af en tidligere betjent, hvis grund hun luskede rundt på.

Maria Hirse forklarede dengang, at hun ikke havde til hensigt at stjæle noget, men var stoppet op ved gården fordi hun overvejede at anskaffe sig en hest.

Powered by Labrador CMS