Som Bieber: Kendte i knæ af farlig sygdom

Justin Bieber har netop meddelt, han lider af borrelia. Men også andre kendte har været ramt af den frygtelige sygdom.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag kom det frem, at den canadiske popstjerne Justin Bieber er diagnosticeret med sygdommen borrelia – eller borreliose.

(Du kan se andre kendte, der har oplevet det samme, i galleriet over artiklen. Kilde: People).

Artiklen fortsætter under videoen

Det skriver den 25-årige canadiske sanger på Instagram onsdag, hvor han samtidig langer ud efter fans, der har kritiseret hans udseende.

– De har ikke indset, at jeg for nylig er blevet diagnosticeret med borreliose, (sygdom efter bid fra skovflåt, red.).

– Derudover har jeg haft en slem omgang kyssesyge, som har påvirket min hud, hjerneaktivitet, energi og mit helbred, skriver han.

Borreliose skyldes en infektion med bakterien borrelia. Bakterien overføres fra dyr til mennesker via skovflåtbid.

Bieber er dog ikke den eneste kendis, der har måttet slås med de følgerne af de små dyr.

I galleriet over artiklen kan du se andre, der har måttet kæmpe mod sygdommen.

Hvornår skal man søge læge efter flåtbid

Kontakt din læge hvis du oplever følgende symptomer efter et flåtbid:

  • Udslæt der kan være Erythema migrans (rødt udslæt, som breder sig ud over bidstedet og får en diameter på mere end fem centimeter). Udslættet er det mest almindelige symptom på borreliose og kan ses fra 3-30 dage efter et flåtbid. Erythema migrans er et symptom på lokal Borrelia-infektion fordi bakterien sidder i huden.
  • Ansigtslammelse
  • Udstrålende smerter med eller uden lammelser i ryg/arme/ben og/eller føleforstyrrelser i huden
  • Influenzalignende symptomer som hovedpine, lysfølsomhed, sygdomsfornemmelse, feber, muskel- og ledsmerter
  • Hævelse og væskeansamling i knæleddet eller et af de andre store led

Kilde: Statens Serum Institut

Powered by Labrador CMS