Solgt i hele landet: Mobiloplader tilbagetrækkes

En mobiloplader, der er solgt i blandt andet Coops butikker og Silvan, tilbagetrækkes.

Opladeren er solgt i flere forskellige butikskæder. (Foto: Shutterstock)
Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag eftermiddag tilbagekalder Sikkerhedsstyrelsen en mobiloplader, der er solgt i butikker i hele landet.

Opladeren er solgt i Silvan, Coops butikker, Davidsen, Scandlines, Bog & Ide hos Danske Færger. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i tilbagetrækkelsen.

Varens navn er byCPH USB power-adapter til mobiltelefoner og smartphones og den tilbagetrækkes, fordi den seneste udgave af produktet ikke længere lever op til produktets oprindelige CE-mærkning.

De omtalte opladere, der tilbagekaldes, bærer produktionsdatoerne 03/18 –  07/18 – 09/18 og 01/19.

Produktets navn og produktionsdato er trykt mellem de to strømførende stikben.

Billeder af produktet kan ses i Sikkerhedsstyrelsens Facebook-opslag herunder:

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra den danske importør af opladeren, Leki A/S.

Newsbreak.dk har i øvrigt skrevet en artikel med gode råd til dig, der står for at skulle købe en oplader.

Powered by Labrador CMS