Sol, sommer og mosekonens bryg

Vejret den 15. juli 2018 bliver ikke en dag, som landmændene vil holde af.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vejret den 15. juli 2018 starter lidt gråt og overskyet – men så er der håb igen. Hvis du er på vej til stranden, og ikke landmand, forstås.

Dagens starter altså med skyerne – medmindre du befinder dig et bestemt sted i Danmark:

– Bornholm går fri, siger Jesper Eriksen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Jo længere op ad dagen, vi kommer, desto mere kommer solen til at titte frem.

– Der kan dog godt komme lidt ‘skytjavser’, som vagtchefen udtrykker det.

Vejret den 15. juli 2018: Solskin og VM-finale

Temperaturerne kommer de fleste steder til at ligge mellem 21 og 26 grader, men i Vestjylland en del koldere: Nemlig helt ned til 17 grader.

Vind bliver der heller ikke meget af denne fodboldfinalesolskinssøndag:

– Bor du nord for Limfjorden; let til frisk, siger Jesper Eriksen.

I løbet af aftenen og natten sænkes temperaturerne, ligesom der også flere steder i Jylland vil kunne opleves tågebanker – dog nok mest lokalt.

– De kommer i nat og de tidligere morgentimer, så I Jylland vil man sikkert se Mosekonens bryg, siger Jesper Eriksen.

Mandag bliver der skruet lidt op for alle varmeparametre: Temperaturerne kommer her op mellem 23 og 28 grader.

Igen knapt så varmt ved kysterne. Nattetemperaturer mellem 13 og 18 grader.

Powered by Labrador CMS