Sol og sommer onsdag – men så…

Nyd det - i morgen er det for sent.

Du skal nyde solen i dag. Det er eneste dag i lang tid. KLIK og se femdøgnsprognosen. Foto: Colourbox.
Du skal nyde solen i dag. Det er eneste dag i lang tid. KLIK og se femdøgnsprognosen. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Vi kan lige så godt skære ind til benet med det samme: Er du til sol og sommer, er det i dag, du skal udenfor. For så langt frem som prognoserne kan se, bliver det den eneste dag med sådan et vejr. I laaaaang tid…

Men det positive først.

– Der er lidt tågebanker over de sydlige og østlige egne, men de brænder hurtigt af, siger Janne Hansen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, til Newsbreak.dk.

Et skydække kan også bevæge sig østfra mod vest.

– Fra Bornholm og København over Anholt og Læsø til Nordjylland, siger Janne Hansen.

Og så bliver det sommer:

– Det bliver skyfrit med end del sol og temperaturer mellem 20 og 25 grader med en svag vind, siger Janne Hansen.

Der er dog to undtagelser:

– Bornholm og Nordjylland. Her bliver det mellem 18 og 23 grader. Men det er på grund af vandet, siger Janne Hansen.

I nat mellem 13 og 17 grader og vinden frisker lidt op.

Dårlige udsigter

Og lige så hurtigt man kan få armene op over onsdagens vejr, lige så hurtigt kan de komme ned igen.

– Der er et nyt ustadigt vejr på vej.  Det betyder regn og torden. Præcis hvor, hvornår og hvor længe, er der lidt uenighed om. Men regnen kommer, siger vagtchefen.

Med den også igen koldere temperaturer.

– Så kommer vi til at ligge omkring 20 grader, siger Janne Hansen.

Hvornår bliver det sommer igen?

– Ikke i løbet af de syv dage, jeg kan se frem, siger Janne Hansen.

Powered by Labrador CMS