Søger lejlighed med ny fyr

Andrea Heick Gadeberg søger lejlighed med ny fyr på trods af forlovelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Andrea Heick Gadeberg strålede som en sol, da hun i marts på de sociale medier offentliggjorde optagelse på Den Danske Scenekunstskole i Odense med start til august og tre år frem.

Derfor har skuespilleren fra ’Dansegarderoben’ besluttet at fraflytte sin forlovede, musikeren Robert Jensen Buhl i København til fordel for en ny adresse i H.C. Andersens by.

Så hun kan gå all in på studierne uden for meget rejsetid.

Og forleden søgte hun så en lejlighed via et Facebook-opslag sammen med sin gode ven og studiekollega Tobias.

Vennepar

- Vi hedder Andrea og Tobias. Vi er et vennepar på henholdsvis 24- og 25 år. Vi har kendt hinanden siden gymnasiet, og nu er vi så ufatteligt heldige, vi skal studere sammen igen på skuespillerskolen i Odense, skriver hun.

- Vi søger en 3-værelsers lejelejlighed i Odense C pr. 1. august. Vores budget er maks 8.000 kr. om måneden. Vi er supersøde, rolige og ordentlige…, lyder det videre.

Farvel til kæresten

Ved premieren på TV 2 Play-serien ’Killjoy’ i Empire Bio for nylig satte hun ord på den nye situation overfor Kendte.dk.

- Det betyder, jeg må sige farvel til min kæreste, som jeg bor sammen med i København. Det er vemodigt, men jeg føler virkelig, at jeg er klar til studierne nu, sagde hun.

- Så jeg bliver fynbo. Det bliver rigtigt dejligt.

Andrea siger farvel til kæresten i København for at flytte til Odense med en ven.
Andrea siger farvel til kæresten i København for at flytte til Odense med en ven.
Powered by Labrador CMS