Sofie Linde: -Jeg gik i sort
Pludselig var det hele mørkt
Da al lyset pludselig gik fredag aften under liveudsendelsen fra X Factor-studiet, måtte værten, Sofie Linde, padle lidt rundt inden TV 2 slukkede for signalet.
Det skriver Her & Nu.
Kwamie Liv var netop ved at introducere sin drengegruppe, da studiet i Brøndby pludselig blev mørkelagt.
Pludselig måtte Sofie Linde tage og forsøge at redde programmet. Men det gik ikke så godt, mener hun selv.
Er det en joke?
– Der bliver sort inde i mit hoved på samme måde, som der bliver sort inde i studiet. Jeg kan huske, jeg nåede at tænke: “Hvad søren var det? Er det en joke? Er der en del af showet, siger hun til mediet.
Og selvom den erfarne vært har oplevet lidt af hvert på showet, så er det allerførste gang hun oplever, at det er gået helt galt.
Det var en strømafbrydelse i området, der var årsagen til at Tv-studiet pludselig stod uden lys.